Tidsstyring, tidstyranni eller tidsfordriv

Hamsterhjulet har aldrig kørt bedre. Det er effektivt, hurtigt og er i gang 24/7. Eneste ulempe er, at det gør folk rundtossede og frarøver dem muligheden for at tænke selv.

I vores moderne samfund hersker der en udbredt opfattelse af, at jo mere vi kan nå i løbet af døgnets 24 timer, ugens dage, årets måneder, ja selve livet – desto bedre. Vi skal kunne se nogle synlige resultater for al vores gøren og laden. Vi skal efterlade et tydeligt spor af, at vi var med til at bidrage, i den tid vi levede.

Udfordringen er, at rigtig mange mennesker slet ikke lever, men prøver at overleve i en hektisk hverdag. De giver sig slet ikke tid til bevidst at forholde sig til, hvad formålet er med alt det, de skal nå – og på bekostning af hvad.

Det er som om, at vi tror, at vi bliver mere vigtige, mere værd, udnytter vores fulde potentiale, undviger kedsomheden og ensomheden samt fremstår som proaktive og engagerede samfundsborgere, hvis vi hele tiden er i gang og i sving.

Hamsterhjulet holdes kollektivt i gang, og det kører for fuld hammer. ”Jeg skal liiige” hører man igen og igen; og får billedet af at der liiige skal nås nogle flere runder i hjulet, inden det er tid til at stoppe op, holde en pause eller tænke sig om. Det ville ellers klæde os at gøre det.

Nogle pisker rundt i hamsterhjulet, og holder sig selv motiveret med mentale godbidder som: vi skal have sat nogle mål – vi skal bare tro på det – man skal yde for at nyde – øvelse gør mester – hvis jeg kan, kan du også – kineserne kommer – vi vil vinde – vi skal ikke spilde tiden, vi har kun ét liv…

Andre bider tænderne sammen og knokler på, fordi deres tanker er indstillet på følgende frekvens: sådan er det bare – det er utopi at tro – det er bare en periode – det kan jeg ikke sige nej til – der er jo også nogle regninger, som skal betales – vi skal heller ikke sidde og dovne den – hvad vil andre ikke tænke…

Uden for hamsterhjulet er der bedre tid til at passe på sig selv og hinanden. Den gode tone, nærværet, venligheden, spontane samtaler, latteren og hjælpsomheden udspringer fra vores egen indre kilde, breder sig blandt familie og venner; indtager det offentlige rum og kitter folk sammen på kryds og tværs.

Der er også tid til at opholde sig i naturen og åbne op og modtage den skønhed og energi, som naturen kan berige os med. Vi finder både svaret dér, når vi skal falde til ro, lades op eller have inspiration til vores kreativitet. Naturens rytme spejler os og minder os om vores egne naturlige rytmer – som vi efterhånden har mistet følingen med i et forsøg på at gøre det unaturlige naturligt i en alt for presset hverdag.

Helt ærligt, hvad er klokken slået?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>